Den sydlige del af Santorini har et grovere, vildere udtryk, men det er også her, man finder øens vel nok smukkeste strand, i Vlychada, eller Vlihada, som de skriver det på græsk – når de vel at mærke anvender det latinske alfabet. Heldigvis er denne strand på ingen måde overrendt, og det skulle snildt kunne lade sig gøre at leje sig en passende solseng – nogle af dem er gigantiske – så man kan læne sig mageligt tilbage og nyde lyset og stemningen i et par timer eller fem. Mens man er på stranden kan man med fordel vende blikket bagud og nærstudere de fascinerende klippeformationer.
Stranden i Vlychada er først og fremmest kendt for at være fredelig. Den egner sig derfor i lige mål for den, som har lyst til at sidde med en bog eller anden syssel i et stykke tid, fjernt fra verdens vrimmel, og for den lille familie med små børn. Der er plads nok til at romanentusiasten ikke behøver have barneskrål lige i øret, og børnene ikke skal lade sig forstyrre af larmen af sidevending.
Vlychada er også en meget smuk by, med utallige overnatningsmuligheder for den ferierende gæst, medsamt hvad dette medfører af muligheder for underholdning og bespisning. I Vlychada finder man også en yderst charmerende marina, der i virkeligheden er den eneste på Santorini, hvor ens båd kan ligge i læ både for de voldsomme dønninger og de eventuelle uvejr, der kan skylle hen over et øhav, ofte med ganske kort varsel. Indsejlingen til marinaen er notorisk vanskelig, og der foregår også jævnligt udgravningsarbejde, for at holde en dybde på de godt 2 meter, der er nødvendigt for at kunne besejle stedet.
Der er også en aktiv fiskerihavn in Vlychada, og der er næppe noget mere charmerende end at sidde på en taverna i et par timer og iagttage aktiviteten. Alene fremmedartetheden af bådene, udstyret og menneskene gør dette til et interessant studie. Så har man noget at sammenligne med, hvis man vel tilbage i Danmark en dag skulle få trang til at besøge en hjemlig fiskerihavn. En kort advarsel: En fiskerihavn, både ude og hjemme, er først og fremmest en arbejdsplads – turismedelen kommer lidt længere nede af rangstigen. Man skal derfor altid være yderst opmærksom, når man bevæger sig rundt sådan et sted. Der hejses ting rundt, der kører gaffeltrucks, der er alverdens arbejdsrelateret trafik. Pas især på at holde mindre børn under meget nært opsyn. Er der skiltning om adgangsbegræsning skal disse anvisninger til enhver tid overholdes – det er selvfølgelig træls at få en bøde på sin ferie, men det er da først rigtig træls, hvis man i stedet får en kasse med 100 kg tun og is i hovedet.
Men værre er det heller ikke. Så vidt vides er der faktisk ingen turister i Vlychada, der endnu har været så uheldige som beskrevet. Med en anelse omtanke går det nok. Man behøver jo heller ikke helt hen og røre, når man kan sidde få meter væk og suge atmosfæren til sig, sammen med et par glas vin til mor og far og noget sodavand til ungerne, og måske en af de herlige egnsretter, når man alligevel sidder der.